UV-Jagt

KSK har en større skare af personer der, næsten hele året, dykker (uden flasker) og fanger fisk. Gruppen arrangerer mange ture i Danmark, men også i udlandet.

UV-jagt gruppen deltager også i DM, EM og VM i den udstrækning evnerne og økonomien slår til :-)UVJagt001

I KSK er vi ca. 10 personer som jævnligt dyrker uv-jagt. De mest aktive har lagt over 200 timer jagt i vandet om året. Da jagt foregår som fridykning/snorkeldykning (uden brug af flasker), kan sporten stort set dyrkes af alle. Vi har juniorer som uv-jager, ligesom vi har personer i pensionsalderen der uv-jager. Nogle dyrker det mindre seriøst, hvorimod andre dyrker det meget seriøst, og deltager i DSF konkurrencer og er på landsholdet.

For at uv-jage kræver det, at man har en dykkermaske, snorkel og svømmefødder, ligesom en våddragt gør det mere sjovt at ligge i det kølige vand. For at få fat på fiskene kræver det at man bruger en harpun, et håndspyd eller lignende - dog kan man godt fange fladfisk med hænderne, og med lidt held kan man også tage torsk med hænderne, specielt hvis de gemmer sig i huler.

Af sikkerhedshensyn har vi altid en dykkerkniv på os når vi uv-jager, og vi er altid forbundet til en bøje med et dykkerflag således at andre der færdes på vandet kan se at der er dykkere i vandet.

I øvrigt skal uv-jægere, ligesom lystfiskere, have et fisketegn - dog er enkelte fritaget for at skulle have fisketegn (pensionister mv.).

Uv-jagt i Danmark foregår typisk fra 0-10 meter afhængig af hvad man jager, og tidspunkt man jæger. Multejagt foregår typisk på lavt vand - under 1 meter. Og det foregår i perioden maj til september, det er en meget opmærksom fisk, som kræver at man er meget stille i vandet og er derfor noget af det sjoveste at jage i Danmark. Jagt efter skrubben er typisk det der er lettest at skyde/prikke, og det foregår typisk på lavt vand. Typisk er det skrubben der er den første fisk man får som ny uv-jæger.

Som uv-jæger er vi ofte i vandet mange timer af gangen. Tiden er begrænset af hvor lang tid man kan holde vejret, hvilket gør at tiden under vandet bliver meget intens, sanserne skærpes og man bliver ligesom ét med naturen.

Klubrekorder

Rekordfisk skudt efter d. 23 august 1999 - Danmark
UVJagt005 Multe 5,1 kg  1999  Ole Nielsen  UVJagt002
Havørred/laks 7,7 kg  1999  Ole Nielsen 
Stenbider 2,6 kg  2000  Jens Larsen 
Hornfisk 0,55 kg 2000  Ole Nielsen 
Aborre 1,25 kg  2009  Ole Nielsen 
Bjerggylt 1,05 kg  2001  Per Svejdal 
Sej 1,75 kg  2001  Jens Larsen 
Rødspætte 2,5 kg  2002  Thomas Therkildsen 
Pighvar 4,52 kg  2009  Jens Larsen 
Slethvar 1,57 kg  2005  Nikolaj Larsen 
Regnbueørred 5,62 kg  2007  Ole Nielsen 
Skrubbe 2,04 kg  2009  Ole Nielsen 
Torsk 14,0 kg  2007  Michael Byø 
Bars/Havaborre 5,21 kg 2007 Ole Nielsen
Rekordfisk skudt efter d. 23 august 1999 - Udlandet
UVJagt004 Brasen 1,4 kg 2001 Thomas Therkildsen UVJagt003
Rimte 1,7 kg 2001 Thomas Therkildsen
Lange 0,8 kg 2002 Thomas Therkildsen
Makrel 1,0 kg 2003 Ole Nielsen
Rødspætte 5,2 kg 2010 Michael Byø
Bars 4,0 kg 2005 Ole Nielsen
Lubbe 9,25 kg 2007 Ole Nielsen
Pighvar 2,70 kg 2008 Michael Byø
Rødtunge 1,4 kg 2008 Ole Nielsen
Helleflynder 60,0 kg 2012 Michael Byø
Hestemakrel 0,8 kg 2008 Michael Byø
Taskekrabbe 1,620 kg 2008 Jens Larsen
Sej 19,2 kg 2008 Thomas Therkildsen
Havtaske 11,5 kg 2006 Ole Nielsen
Sømrokke 4,75 kg 2006 Ole Nielsen
Havkat 16,8 kg 2008 Ole Nielsen
Kuller 4,70 kg 2009 Ole Nielsen
Torsk 22,7 kg 2005 Thomas Therkildsen
Pigrokke 15,0 kg 2005 Jens Larsen

 

Regler for tilmelding af rekordfisk:

  • Fisken skal være vejet på en kvalitetsvægt
  • Mindst et andet klubmedlem skal være vidne til fisken, eller det skal på dokumenteres på anden måde
  • Hjælpemidler som flaskesæt mv. må ikke benyttes
  • Fisken skal meldes til Ole Nielsen senest 10 dage efter fangsten
  • Man kan få en fisk på rekordlisten hvis man enten skyder en ny art, eller slår en eksisterende rekordfisk (tangering er ikke nok)
  • Medlemskab af KSK er en selvfølge

 UVJagt006